Om

Jeg er fotograf.
Ordet fotograf betyder ‘at tegne med lys’, på græsk.
Jeg tegner med lyset, fordi jeg kan, og fordi jeg ikke kan lade være.
Mit håndværk er blevet forfinet af en uddannelse som fotojournalist, og ellers af mine mange års erfaring bag kameraet, siden jeg som 12-årig overtog min kære mormors gamle bokskamera.

I dag er jeg selvstændig, og stiller mit håndværk til din eller din virksomheds rådighed.
Som fotojournalist har jeg min styrke i reportagen og i portrættet.
Derudover og ikke mindst håndterer jeg også landskabs- og byskabsfotografiet med stor glæde, det være sig fra 36 mp digitalt kamera over iPhone og helt til store trækameraer fra sidst i 1800-tallet.

Jeg har min base i Vestjylland nær Ringkøbing. Mit arbejdsområde er hele landet.